I grenseområdet mellom Aalstad og Prestegarden lå tidligere garden Berg. I gjengjerden, skattelisten, fra 1528 opptrer «Engelbrecth paa Bierg» og han skal betale «1 lot sølff» i skatt. Gjengjerden oppgir gardene i prestegjeldet samlet geografisk. Denne garden «Bierg» står oppført sammen med gardene i vestre ende av bygda og kan dermed ikke forveksles med Berg som man kjenner fra østre del av Vardal.
I dette området er det, og har det vært, en rekke stedsbetegnelser der «berg» er en del av navnet. Navnene Prestberg og Aalstad-Berg er fortsatt i daglig bruk. Tidligere har navnene Bergsjordet, Bergheim, øvre Berg, nedre Berg og bortre Berg blitt benyttet lokalt.
I skattelister fra tidlig på 1600-tallet kommer det fram at Berg er bebodd av en barnløs enke som overdrar garden til sognepresten. Sogneprest i perioden 1600 til 1639 var den tyranniske Peder Mule. Han var så umulig å leve sammen med at kona valgte å rømme med en svenske.
Den neste informasjonen som kommer om Berg er i kallsboka i 1798. Da skriver sogneprest Peder Lundh: «bygget en nye Høelade paa Berg, og gierdet en betydelig Deel Skiegaard».
Prestberg med angivelse av gardstunet på Berg
Hans Peter Borchgrevink kom til Vardal som sogneprest i 1822. I løpet av de 200 år som har gått siden Peder Mule la Berg under Prestegarden har eierskapet gått over til Aalstad. I en avtale om utskiftning av en beiterett som Prestegarden har på Berg er partene Lars Aalstad (1791-1860) og Hans Peter Borchgrevink (1782-1864) enige om at garden tilhører Aalstad. I saken omtales Berg som en «ødegård». Imidlertid kan ikke overordnede kirkelige myndigheter godkjenne denne avtalen. Fra prosten kommer 15. desember 1827 følgende instruksjon: «At Stiftsdirectionen, med Hensyn til de oplyste Omstændigheder anseer det betænkeligt at approbere den mellem Sognepræst Borchgrevink og Lars Aalstad indgaaede Forening om Udskiftning af Sameiet Aalstadberg, hvilken derimod bliver at udføre paa den i Loven af 17de August 1821 befalede Maade ved Rettens Middel».
På Vardal Prestegard blir det derfor 2. august 1828 satt ekstrarett for «at afholde en lovlig Skjøns- og Udskiftningsforretning over og af en Reqvirenten tilhørende, og under hans eiende Gaard Aalstad beliggende Ødegaard Aalstadberget kaldet, i hvilken Ødegaard Wardahls Præstegaard har en ved Hævds Brug erhvervet Ene-Høsthavns-Servitut eller Rettighed».
Retten blir administrert av sorenskriver Christopher Christian Weidemann, bror til den mer kjente sorenskriveren og amtmannen Lauritz Weidemann. Han hadde tatt turen fra Billerud ved Kapp hvor han bodde. Ved lovlig behandling av en slik sak skulle retten sette med «4re eedsvorne Laugrettesmænd: Johannes Bjugstad, Ole Øverbye, Magnus Torke og Jacob Jacobsen Bye».
Partene hadde inngått en avtale tidligere og det var ikke vanskelig å bli enige om fakta. Lars Aalstad er eieren og Prestegarden har «i meget lang og over Hævds Tid» har brukt Berg til høsthavning: «Ved Forretningen var tilstede Reqvirenten Lars Aalstad og Sognepræst Borchgrevink, som begge erklærede, at de om det Wardahls Præstegaard som ovenmeldt tilkommende Hævdebrug i Ødegaarden Aalstadaberg, forgjeves havde søgt at erholde Oplysning af Jurisdictionens Pantebøger, hvor ingen Documenter, denne Servitut betreffende, findes indført, men de vare begge enige i, – som det og om fornødent gjordes – af mange hundrede Vidner kunde bekræftes, at Wardahls Præstegaard i meget lang og meget over Hævds Tid, har havt og benyttet den ommeldte Høst-Ene-Havningns-Ret paa Ødegaarden Aalstadberget, uden at Nogen veed hvorfra denne Ret har havt sin Oprindelse. Da nu dette Sambrug af Eiendommen, især for den egentlige Eier Lars Aalstad, har medført og medfører mangeslags Uleiligheder med Hensyn til Jordens rigtige og landmandsmæssige Brug, Gjerders Holdelse og i flere Maader, saa har han deraf fundet sig motiveret til at forlange nærværende Udskiftning».
Underskrifter på rettsdokumentet
Etter den formelle innledningen i saken begir retten seg ut på befaring. Grensene blir nøyaktig beskrevet: «Ødegaarden er beliggende neden og vestenfor Wardahls Præstegaard imellem samme og Gaarden Aalstad. Den Grændser mod Østen, Sønden og Vesten til Præstegaardens Slaatlande Baaløkken (Bålykkja), Fedt-Myhren (Nyborgsjordet) og Præste-Berget, mod Norden til Gaarden Hørstads Storjorde og Slaatlandet».
Ødegården Berg oppgis å være ca 80 mål. Den høsthavningsretten som Prestegarden må gi fra seg blir av retten satt til verdien av 4 mål. Bergs grense mot Båløkken blir derfor flyttet vestover slik at Prestegarden får sitt tilkjente areal.
Til historien hører at Lars Aalstad (1848-1917) i 1908 overdro Bergsjordet på ca 25 mål til svogeren Kristian Frydenlund. Jordet har svært gunstig beliggenhet for Øvre Frydenlund, men adkomst skjer over prestegardsbeitet Bålykkja.